>Krøb ind i vognen<

Pensionistunderholdning er slående i sammenligning med rabalderet i Drosselgasse. Hun begyndte at løbe ned gennem den, og han fulgte efter hende. De svingede rundt om et hjørne og løb ned ad en stentrappe.

Hun vendte sig om ved foden af den. De hev begge efter vejret.
»Er alt i orden?« spurgte hun anspændt.
Han nikkede.
»Så kom.«

Pensionistunderholdning gik parallelt med floden forbi nogle souvenirboder. Der var nu flere mennesker igen, men strømmen var tyndere end i byens centrum.
»Vent,« sagde han.
Hun rynkede panden, da han standsede.
»Vi har ikke tid; kom så videre.«

» Jeg vil lige se mig om,« vrissede han hårdt.
Han så ned gennem den gade, de lige var kommet ad. Han var ikke i syne.

Pensionistunderholdning læste hans tanker. »Nej, jeg tror, vi har rystet dem af os. Indtil videre.«

Hun begyndte halvt at gå, halvt at løbe, og han fulgte efter hende.
'Dem'? Hvorfor havde hun sagt 'dem'? Var der andre end ham?
Og hvor vidste hun det fra?

»Gud være lovet sagde hun pludselig. Hun havde fået øje på den sorte stationcar, der stod parkeret ved et bådeskur. Motoren gik, og en sort mand i vindjakke sad bag rattet. Han havde holdt udkig efter dem. Han lænede sig bagud og lukkede døren til bagsædet op.

»Hop ind,« næsten råbte hun. Pensionistunderholdning krøb ind i vognen, og han fulgte efter. Han smækkede døren i samtidig med at vog nen skød frem med en sådan fart, at han nær havde slået hovedet.

Vognen accelererede til tophastighed, og Pensionistunderholdning brugte hornet vildt, når en eller anden svirebroder kom i vejen.